Sangerinde
For the Record…
Udvalgt diskografi
Kilder
Cheb Mami, “den lille prins af Rai”, fik først verdensomspændende opmærksomhed i 1999, da han samarbejdede med Sting på hitsinglen “Desert Rose” og optrådte sammen med popstjernen ved en række koncerter, bl.a. til Grammy Awards i 2000 og Super Bowl i 2001. Han har længe været kendt af tilhængere af den musikalske genre, der er kendt som rai, en stil, der stammer fra sangerens hjemland Algeriet og har spredt sig i europæiske byer med store arabiske befolkninger. I de første to årtier af sin karriere gjorde Mami mere end nogen anden rai-kunstner for at udvide musikkens omfang, idet han bevarede de karakteristiske, oprindelige lyde og samtidig tilføjede elementer fra andre kulturers musik.
Født Ahmad Khelifati den 11. juli 1966 i Saida, Algeriet, begyndte Mami sin karriere med at synge ved bryllupper og omskæringsceremonier. Hans klagende stemme gav ham kælenavnet “Mami”, som betyder “den sørgende”. I 1982, som 15-årig, deltog han i lhan wa chabab-konkurrencen, et populært radioprogram med base i Oran, hjemsted for rai.
Rai, der betyder “mening” eller “råd”, stammer oprindeligt fra den vestlige havneby Oran i Algeriet. Det har sin oprindelse i beduinernes mundtlige traditioner, og som disse
For the Record…
Født Ahmad Khelifati den 11. juli 1966 i Saida, Algeriet; emigrerede til Paris, Frankrig, efter at han blev udskrevet fra den algeriske hær i 1989.
Begyndte at synge ved bryllups- og omskæringsceremonier; vandt andenpræmie i radiokonkurrence, 1982; første offentlige optræden ved Premier Festival of Rai of Oran, 1985; turnerede i arabiske klubber i Paris, 1985; optrådte ved Rai-festivaler i Paris og Bobigny, hvor han slog sig sammen med manager Michele Levy, 1986; optrådte i Olympia Theater, Paris, 1986; flyttede til Paris efter endt militærtjeneste, 1989; udgav albummet Prince of Rai, 1989; indspillede og turnerede i Europa og USA, 1990’erne; udgav Meli Meli, samarbejdede med Sting på “Desert Rose”, 1999; optrådte sammen med Sting på Late Night med David Letterman og ved Grammy Awards, 2000, samt til Super Bowl, 2001; udgav Dellali 2001.
Adresser: Pladeselskab – ARK 21 Records, 14724 Ventura Blvd. Penthouse Suites, Sherman Oaks, CA 91403, hjemmeside: http://www.ark21.com.
blev mindre relevante i det moderne bymiljø og blev tilpasset af nye generationer for at passe til nye realiteter. Rai er lyden af landet, der er transplanteret til byen og tilsat en blanding af forskellige musikalske traditioner: Spansk, fransk, afroamerikansk og arabisk. Rai har ofte kommenteret universelle temaer som f.eks. romantisk kærlighed, men har også behandlet sociale spørgsmål på en måde, som både politiske og religiøse myndigheder har anset for at være subversiv og skandaløs.
Lydsiden blev først udbredt blandt den oprørske ungdom i Algeriet i begyndelsen af 1970’erne og blev først misbilliget af de algeriske myndigheder på grund af dens oprørske karakter. The Rough Guide: World Music siger, at “chokværdien af moderne rai er ikke så meget dens indhold, men en afvisning af at “indeholde” potentielt eksplosivt materiale. Ved at bringe det ubeskrivelige ud på gaden truer rai den sociale orden. Den yngre generation har endelig opgivet dobbeltmoralen, og rai-fænomenet afspejler et fuldstændigt sammenbrud af den gamle orden.”
Da Algeriet var hærget af borgerkrig i en stor del af slutningen af 1980’erne og 1990’erne, blev rai fanget i krydsilden, og flere af de førende lokale udøvere blev dræbt. Dette resulterede i en udvandring af udøvere til den relative sikkerhed i de europæiske byer, hvor musikformen fandt et modtageligt publikum blandt indvandrere og beurs (algeriere født i Europa). Denne udvandring spredte musikkens popularitet ud over grænserne for de arabiske kvarterer og ind i samfundet som helhed.
Da Mami blev nummer to i lhan wa chabab-konkurrencen, tiltrak han sig et lokalt pladeselskabs opmærksomhed. Han ville i løbet af de næste par år udgive en række kassetter (standarddistributionsformen for rai-udgivelser), som solgte i hundredtusindvis. Men i betragtning af den måde, hvorpå industrien var organiseret i Algeriet, fik Mami ikke meget ud af sin indsats. I 1985 optrådte han for første gang på den første Rai-festival i Oran; senere samme år turnerede han i Paris og optrådte på en række arabiske klubber, og han optrådte også på Rai-festivalerne i Villette og Bobigny. Her fandt han en manager, Michele Levy. Året efter vendte han tilbage og optrådte på det legendariske Olympia Theater i Paris. Ved udgangen af årtiet var Mami blevet kronet som “Prinsen af Rai” (hans ældste, Khaled, var “Kongen af Rai”).
Da den politiske situation i Algeriet fortsatte med at gå op i limningen, kom det regerende parti i kamp mod islamiske fundamentalister, hvilket udløste den vold, der skulle plage landet i hele 1990’erne. Mami flyttede, som mange rai-sangere, til Frankrig efter at have aftjent sin militærtjeneste. Her begyndte han at opdyrke og udvide sit publikum blandt indvandrere og beurs.
I 1989 udgav Mami Le prince du rai (Prince of Rai), hans første indspilning, der fik international distribution, på det franske Sonodisc-selskab. Året efter udgav han Let Me Rai, som viste en betydelig udvikling i forhold til hans debut og demonstrerede hans åbenhed over for musikalske påvirkninger udefra. Albummet indeholdt rock- og danseelementer og fremhævede bølgende arabiske rytmer med funk- og reggae-influerede baslinjer.
Mamis næste album, der udkom i 1995, fik titlen Saida og tog sit navn fra sangerens fødeby. Dette album fortsatte Mami’s forkærlighed for innovation, idet det kombinerede rap og rai. Han blev citeret af Banning Eyre på hjemmesiden Afropop Worldwide for at sige, at “de unge i Frankrig lyttede til lidt rai og en masse rap. Saida var første gang, at rai og rap blev blandet. Nu er der unge rap-sangere i Frankrig, som forsøger at efterligne os, rai-sangerne, og det er meget opmuntrende.”
Med udgivelsen af Meli Meli i 1999 fortsatte Mami med at tilegne sig nye musikalske former og anvende dem i sin egen karakteristiske form for rai. Den franske rapper K-Mel fra Alliance Ethnique medvirkede som gæst på nummeret “Parisien du nord”, og albummet indeholdt et remix af titelnummeret af Gordon Cyrus (Neneh Cherry, Massive Attack) og Simon Law (Soul II Soul). Den sofistikerede fusion af rap, reggae, flamenco og funk med arabisk pop fangede den britiske popsuperstjerne Stings opmærksomhed, hvilket resulterede i det, der for Mami skulle blive et karriereændrende samarbejde.
Sting inviterede den algeriske sangerinde til at samarbejde på sangen “Desert Rose”, som blev et kæmpehit. I 2000 lavede de to en række optrædener, der omfattede Grammy Awards, en gratis koncert i Central Park i New York, David Letterman Show og i 2001 Super Bowl. Mami solede sig i sin nyfundne succes og høje profil i USA og gav udtryk for sin overbevisning om, at rai var klar til at udvide sin horisont til også at omfatte den vestlige verden. Han blev citeret af Bob Young fra Boston Herald for at sige: “Grunden til, at jeg tror, at folk er med på rai-musikken, er, at rytmerne og melodierne er meget smittende…. Det er ligesom Bob Marley. (Folk) forstod ikke, hvad Bob Marley sagde i Europa eller i Mellemøsten, men hans rytmer var smittende.”
I 2001 udgav Mami Dellali, som udtrykte denne tillid i melodien “Le rai c’est chic”. Albummet indeholder Mami’s kendetegnende eklekticisme, idet han benyttede Chic-mastermind Nile Rodgers og den anglo-indiske producer Nitin Sawheny som producere. De anvendte instrumenter omfatter tablas, oud, harmonika og synthesizere sammen med de mere konventionelle bas, trommer og guitar. Albummet indeholdt gæsteoptrædener af den afdøde countrylegende Chet Atkins, Omar Hakim, Sting og London Community Gospel Choir. Dellali var kulminationen på alt Mami’s tidligere arbejde og afspejlede en overbevisende tillid til, at hans musik var levedygtig. Som han fortalte Jim Bessman fra Billboard, “rai-lyden bliver mere international, og med globaliseringen og kommunikationsværktøjer som internettet og kabel-tv er der en åbning af amerikanske og vestlige ører for den arabiske musiks forskellige tonaliteter, former og instrumenter.”
Mamis dristige nyskabelser skubbede rai til nye niveauer af kunstnerisk raffinement og sikrede dens plads som en vigtig del af verdensmusikken. Der er opmuntrende tegn på, at denne form er ved at finde en ny accept i sit oprindelsesland og ikke længere betragtes som mistænkelig. I 1999, efter otte års fravær, hvor landet var ramt af politiske og religiøse stridigheder, vendte Cheb Mami hjem for at optræde ved en friluftskoncert i Algier. Koncerten blev en triumf og tiltrak et publikum på 100.000 tilskuere. I forbindelse med denne oplevelse blev Mami citeret af Dan Rosenberg i Metro Times for at sige: “Jeg har håb for Algeriets fremtid…. Denne koncert skulle højne moralen og vende skuden efter alt det, der er sket i Algeriet. Jeg håber først og fremmest, at denne koncert vil få andre sangere til at vende hjem efter mig.”
Udvalgt diskografi
Prince of Rai, Shanachie, 1989.
Let me Rai, Virgin, 1990.
Saida, Virgin, 1994.
Douni el Bladi, BSI & Virgin, 1996.
(Med Khaled) 100% Arabica (soundtrack), 1997.
Meli Meli, Ark 21, 1999.
Dellali, Ark 21, 2001.
Kilder
Bøger
Broughton, Simon, Mark Ellingham, David Muddyman, og Richard Trillo, redaktører, World Music: The Rough Guide, Rough Guides Ltd., Rough Guides Ltd., London, 1994.
Periodica
Austin Chronicle, 2. november 2001.
Billboard, 11. august 2001.
Boston Herald, 11. juli 2001.
Metro Times (Detroit), 11-17. juli 2001.
Middle East, december 2001, p. 45.
Online
“Cheb Mami,” Afropop Worldwide, http://www.afropop.org (5. marts 2002).
“Cheb Mami, “All Music Guide,”http://www.allmusic.com (5. marts 2002).
World Music Portal, http://www.worldmusicportal.com (5. marts 2002).
-Kevin O’Sullivan