Her er en quiz: Kan du, uden at søge på internettet, nævne kilden til dette citat?

En person spørger: “Hvad gør den?” En anden svarer: “Den gør ikke noget. Det er det smukke ved det.”

Jeg stillede dette spørgsmål til The Verges kulturelle Slack-rum i sidste uge, og her er nogle af de svar, jeg fik.

• The Big Lebowski
• Bruce Almighty
• Office Space
• The Hudsucker Proxy
• “En eller anden virksomhedsfilm, hvor de sælger ting”
• “Filmen med Reggie Watts”
• “Eksisterer dette citat ikke?”

Så vidt vides er alle disse gæt forkerte, inklusive det sidste.

Det pågældende citat, eller en variant, der vender de to sidste sætninger om, har været vist på opslagstavler siden mindst 2003. Hvis man spørger, hvor det er fra, vil folk ofte smide svar ud med det samme; The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy, Willy Wonka and the Chocolate Factory og The Simpsons er alle populære svar. Men når man bliver presset, er der ingen, der kan finde den på det sted, de husker den. Det er et vanvittigt pirrende kulturelt mysterium, og det bliver endnu mere mærkeligt af, at der findes mindst to plausible kilder – men chancerne er, at du aldrig er stødt på nogen af dem.

Den første, som synes at være blevet opdaget omkring 2008, er nok den mest almindeligt accepterede. Det er en tv-serie kaldet Burke’s Law, som kørte fra 1963 til 1966. I afsnittet “Who Killed 711?” udspørger en detektiv (ifølge IMDb-resuméet) en mordmistænkt, der spilles af karakterskuespilleren Burgess Meredith. Kriminalassistenten bemærker, at manden er ved at bygge en mærkelig maskine, hvilket fører til følgende ordveksling:

“Hvad er det?”

“Tja, det er min terapi. Jeg er stadig ved at perfektionere den.”

“Hvad gør den?”

“Gør?”

“Hvad er den til?”

“Tja, ingenting – ingenting. Jeg mener, det er det smukke ved det. Alle maskiner i verden gør noget, men ikke min.”

Scenen er en stærk mulig kilde. Den får meningen med udsagnet frem, og den passer til en situation, der ofte nævnes ved siden af: en excentrisk karakter, der bygger eller forklarer en ubrugelig maskine. Men som citat er det langt mindre elegant end den simple call-and-response, som folk husker. De operative dele er delt op af to overflødige linjer, og Merediths karakter leverer sit svar med klodsede fyldord. (Han siger i øvrigt også “ingenting” i stedet for “gør ikke noget”.) Det er let at forestille sig, at dialogen fra en lidet kendt serie er muteret gennem 40 år. Men en meget tættere version – faktisk en næsten ordret version – findes et andet sted.

Det sted er et stykke fra 1987 kaldet Apocalyptic Butterflies, en komedie om det anspændte forhold mellem et par ved navn Hank og Muriel Tater. I stykket kompliceres parrets problemer af Hanks far Dick, en excentrisk nipstingssamler, der smider totempæle til en værdi af fire tusind dollars på deres græsplæne. På et tidspunkt dukker Dick op med en vognfuld malede sommerfugle af træ, og Hank giver udtryk for sin forvirring.

“Hvad er det?”

“Det er en sommerfugl.”

“Hvad gør den?”

“Den gør ikke noget, det er det smukke ved den. Du sømmer dem fast på dit hus, din postkasse, det gør den karakteristisk.”

Selv om der ikke er nogen gal videnskabsmand her, er dette en direkte overensstemmelse med de tre ikoniske replikker, med undtagelse af et manglende “det”. For alle, der har set stykket, er det en meget sandsynlig kandidat. Men det løser ikke det største problem for både Burke’s Law og Apocalyptic Butterflies – hvor mange mennesker har set begge dele? Ingen af de to har bred mainstream-popularitet, især ikke for alle, der er født efter deres premiere. Der er heller ikke en stor kult, som kunne have gjort citatet til et meme, der kunne have spredt det til udenforstående. Der er ingen lettelse og genkendelse, når de nævnes, kun flere spørgsmål.

Et forumindlæg antyder, at en radio-dj måske har taget en prøve af Burke’s Law-klippet og givet det en bred eksponering, men der er ingen beviser for, at det er sket. Udvekslingen af Apocalyptic Butterflies blev i øvrigt ikke opdaget af nogen, der mindede om et for længst glemt minde. Det ser ud til at være blevet fundet af en Reddit-bruger med håndtaget gunbladezero, som siger, at han fandt det ved at søge på citatet på Google Books. “Jeg havde aldrig hørt om det pågældende stykke, før jeg fandt det”, siger han. “Jeg har faktisk ingen idé om, hvorvidt eller hvor ofte det er blevet opført/citeret – så det er måske ikke så meget en kilde som et bevis på, at sætningen allerede havde været i brug.”

Du kan faktisk finde brudstykker af udvekslingen andre steder. Men de er endnu mere løst forbundet end Burke’s Law-scenen. I Larry Niven og Edward Lerner’s roman Juggler of Worlds, for eksempel, svarer en karakter på “Hvad gør den?” med “Den er smuk! Hvorfor skal den gøre noget?” I en episode af Simpsons spørger Homer Lisa “How does it work?” om en formodet tigerafvisende sten, og Lisa svarer “It doesn’t work”. Men ingen af dem fremkalder kortfattet det absurde i, at noget er smukt, selv om det er ubrugeligt, hvilket er grunden til, at linjerne er så mindeværdige i første omgang.

Apocalyptic Butterflies-forfatter Wendy MacLeod fik kendskab til citatets betydning for et par år siden, takket være en kunstprofessor, der underviste i fænomenet i en klasse. “Jeg var interesseret i, at den eneste referenceramme for disse opslag tilsyneladende var populærkulturen – film, The Simpsons, Aqua Teen Hunger Force,” skriver MacLeod. “Det faktum, at det kom fra et teaterstykke (eller endda en roman), faldt aldrig nogen ind!” (Hvad angår den alternative teori, siger MacLeod, at hun aldrig har set Burke’s Law.)

MacLeod, der har skrevet næsten et dusin skuespil siden Apocalyptic Butterflies, har en teori om, hvordan hendes citat kan være sivet ind i den kollektive underbevidsthed. “Stykket havde premiere på Yale Repertory Theater, da jeg var i mit sidste år på Yale Drama School,” husker hun. “Mange af mine kammerater der arbejder nu inden for film og tv, så måske huskede de stykket og citerede det ved et uheld eller med vilje.”

Jo længere tid citatet bliver debatteret, jo mere sandsynligt er det, at folk vil høre det i noget, der tager udgangspunkt i den oprindelige mystik. Webkunstneren og musikeren Neil Stephen Cicierega baserede en hel sang, “The Machine”, på det i 2008. “Jeg så nok første gang en tråd om det omkring 2004 eller 2005 på Something Awful-forummet,” siger Cicierega. “Det var helt sikkert lidt uhyggeligt, hvordan citatet virkede bekendt for alle, men ingen kunne placere det. Jeg tænkte, at der måtte være en særlig fonetisk kvalitet i det, og jeg skrev min sang omkring det.” Han endte med at prøve Burke’s Law-klippet, som han kalder et “ret tæt match.”

Nogle teorier begynder lovende nok, men bryder sammen under den mindste inspektion. Et par forumindlæg hævder, at sætningens sande kilde er ukendt, men at den blev populariseret i filmatiseringen af Hitchhiker’s Guide to the Galaxy fra 2005, længe efter at den dukkede op på nettet. Indlæggene er bemærkelsesværdigt selvsikre, idet de angiveligt indeholder direkte udskrifter af en meget plausibel ordveksling mellem to specifikke karakterer. Jeg så hele filmen til denne artikel – og i det mindste i den officielle klipning er den der ikke.

Hele mysteriet minder om Mandela-effekten: en masse, der husker forkert på en historie, et citat eller en begivenhed. (Eller, afhængigt af dit perspektiv, beviser på rejser mellem parallelle universer). Selv de mest ekstreme tilfælde af Mandela-effekten har dog ofte klare rødder – som den ikke-eksisterende film Shazaam, som skeptikere kan forklare som et portmanteau af Kazaam og dens stjerne Shaq.

“Det er det smukke ved det” er vanskeligere at fastlåse, og ingen forklaring er virkelig tilfredsstillende. Har folk manglet en ordveksling mellem to karakterer i en stort set glemt krimiserie? Har de ubevidst husket en anden person, der har citeret et citat fra et skuespil? Har forumindlæggene i fællesskab flettet det sammen fra flere forskellige historier? Var det forfalsket som en del af et socialt eksperiment, men generisk nok til virkelig at have optrådt i fiktion?

“Det føles stadig som om, der er et indlysende svar derude, som alle glemmer,” siger Cicierega. Men årelange udtømmende efterforskninger har ikke formået at gøre mere end at rydde op i mysteriet. Medmindre der gøres en større opdagelse, eller nogen står frem og beviser, at de har skabt det hele som en joke, bliver det måske aldrig løst.

Personligt er der ikke noget mysterium bag, hvor jeg først hørte udvekslingen. Jeg fandt den i 2006, citeret på min college-kæreste’s LiveJournal-side.

Selvfølgelig var jeg på det tidspunkt helt sikker på, at den var fra Hitchhiker’s Guide.