Genetik af degenerativ suspensionsbåndssygdom hos hesten
Sabrina Brounts DVM, MS, PhD
Diplomeret ACVS/ECVS, Diplomeret ACVSMR
Klinisk professor i kirurgi for store dyr
Peter Muir BVSc, PhD, Diplomeret ACVS, ECVS, FRCVS
Melita Grunow Family Professor of Companion Animal Health
Comparative Genetics Research Laboratory, University of Wisconsin-Madison, School of Veterinary Medicine, 2015 Linden Drive, Madison, WI 53706
[email protected], [email protected]
Ligamenter er bånd af sejt, fibrøst væv, der forbinder knogler med hinanden i et led. Ligamenter fungerer til at stabilisere knoglerne i leddene, så mennesker og dyr kan bevæge sig normalt. Hos heste fungerer det suspensionslignende ligament (SL) primært til at understøtte fodleddet og til at forhindre, at det overstrækkes under bevægelse. SL løber fra karpalknoglerne (knæet) i forbenene og fra tarsalknoglerne (hocks) i bagbenene til fodleddet, hvor det deler sig i to grene omkring de sesamoide knogler. Suspensionsskader er almindelige hos atletiske heste, der belaster deres nedre lemmer meget. Geriatriske heste kan opleve en langsom nedfald af fetlocken, da suspensionsbåndene bliver strakt med alderen.
Degenerative suspensionsbåndssygdom (DSLD) er en sygdom hos heste, der bliver mere og mere almindeligt anerkendt. DSLD adskiller sig fra andre skader på ophængningsbånd. Sygdomsudbruddet er subtilt hos de ramte heste, typisk uden nogen historie om skade. DSLD påvirker ofte mere end ét lem og ses normalt i begge forreste lemmer, begge baglemmer eller alle fire lemmer. Smerter og halthed i flere lemmer udvikler sig derefter med tiden. DSLD er en lidelse, der ikke kun påvirker SL, men også det kardiovaskulære system, nakkeledbånd, patellaledbånd, dyb digital bøjningssene, overfladisk digital bøjningssene og øjets sclera hos de berørte heste (Halper et al. 2006, Halper et al. 2011). Årsagen til DSLD er ikke fuldt ud forstået. Tilstanden er blevet diagnosticeret hos flere racer som f.eks. den peruvianske hest (Peruvian Paso), Paso Fino, varmblodsracer, fuldblod, standardbred, amerikansk Quarter Horse, araber, amerikansk sadelheste, og Akhal-Teke
Historie om Degenerative Suspensory Ligament Disease
I lang tid troede man, at DSLD var et problem, der ramte ældre heste, gamle avlshopper og sports- og arbejdsheste, der blev udsat for store påvirkninger. Der er imidlertid også blevet konstateret tilfælde af DSLD hos føl, unge heste og heste, der aldrig har deltaget i aktiviteter med høj belastning. Tilstanden blev først opdaget i 1981 af dr. Pryor, Pool og Wheat fra University of California, Davis. En undersøgelsesgruppe på 17 peruvianske Paso-heste bestående af 8 hopper, 7 hingste og 2 vallakker i alderen fra 7 måneder til 18 år blev evalueret. Gruppen havde to sæt af et mor-datter-forhold og et sæt af et far-søn-forhold. Resultaterne tydede på, at heste, der var ramt af DSLD, ikke havde de typiske tegn på heste, der oplever svigt i ophængsapparatet som følge af høj stød eller højhastighedssport. Faktisk havde de fleste af hestene ikke deltaget i sådanne aktiviteter og havde ikke tidligere haft traumer på området (Mero 2002). Tilstanden forbedredes heller ikke med hvile, som andre suspensionsskader gør, og forværredes med tiden.
Kliniske tegn
Heste med DSLD præsenterer sig normalt med en historie af halthed, varme eller hævelse i føtex, forstørrede føtex og gradvis nedfald af føtex mod jorden (Mero og Pool, 2002). Sygdomsudbruddet kan være meget diskret. Hvis baglårene er angrebet, sker der en gradvis opretning af hockvinklen (figur 1). Nogle heste kan virke ømme i ryggen, når de tilpasser deres holdning for at aflaste de smertende lemmer. Andre heste graver måske huller i græsmarken for at hvile de angrebne lemmer med tæerne nedad og hælene hævet. De berørte heste kan også lægge sig ned oftere og have problemer med at komme op igen. DSLD viser sig normalt senere i hestens voksne liv (over 15 år), men er blevet diagnosticeret hos føl og heste under 15 år.
Diagnose
I 2005 udviklede dr. Jeannette Mero og Janet Scarlett kriterier for diagnosticering af DSLD hos heste. Hvis en hest mistænkes for at have DSLD, foretages en fuldstændig halthedsprøve sammen med et ultralydsbillede af det suspensive ligament og dets grene for at bekræfte DSLD og udelukke andre mulige skader. DSLD er enestående, fordi det er bilateralt fordelt. Det betyder, at begge forben, begge bagben eller alle fire lemmer er ramt. DSLD-heste vil være alvorligt lamme på de berørte lemmer efter en føtex-fleksionstest og vil være mærkbart smertefulde ved palpation af det ophængende ligament og dets grene. Suspensoriet vil også føles hårdere og tykkere end normalt, og området kan være varmt eller hævet. Ultralydsbilleder vil vise synlige forandringer i ligamentus suspensioris og dets grene.
Behandling
Der findes i øjeblikket ingen kur mod DSLD. De fleste behandlinger fokuserer på at gøre hesten mere komfortabel. Almindelige behandlinger omfatter staldhvile, kontrolleret motion, smertelindring med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler som f.eks. phenylbutazon, flunixin meglumin (Banamine), støttende støvler eller wraps og korrigerende skoing. Yderligere palliative behandlinger som f.eks. stamcelleinjektion eller pladerig plasmainjektion omkring SL, chokbølgebehandling, laserterapi, magnetterapi, akupunktur og kiropraktisk behandling er også blevet forsøgt.
Prognose
Der findes ingen helbredelse for DSLD. Hos mange heste forværres sygdommen med tiden. Humant aflivning kan være indiceret hos alvorligt ramte heste.
Genetik af Degenerative Suspensory Ligament Disease
Tidligere observationer og stamtavleundersøgelser tyder på et genetisk grundlag for sygdommen hos nogle racer. DSLD kan være en simpel genetisk sygdom eller en kompleks sygdom, hvor mange gener bidrager til risikoen for sygdom sammen med miljømæssige risici. Indtil nu er der ikke foretaget noget skøn over arveligheden hos nogen hesterace. Prævalensen af DSLD hos de berørte racer er ikke blevet rapporteret. Nogle peruvianske hestebesætninger har ingen tilfælde af DSLD, men i andre besætninger kan forekomsten af DSLD nå op på ~40 % af hestene. De kliniske tegn på DSLD viser sig normalt ikke, før hesten er nået langt ind i eller endog over de bedste reproduktive år, og hesten kan overføre sygdommen uden at vide det. Der er foretaget relativt få undersøgelser af DSLD’s genetik. Der er til dato ikke blevet identificeret nogen stærke kandidatgener. Comparative Genetics Research Laboratory ved University of Wisconsin-Madison er i øjeblikket i gang med at undersøge genetikken for DSLD hos den peruvianske hest.
Figur 1
Højre: En nedfalden fetlock og et fortykket suspensionsben
er tydeligt hos en hest, der er ramt af DSLD.
Højre: Hyperextension af hocken (udretning af hockvinklen)
er tydelig hos en hest, der er ramt.
Halper J.; Kim, B.; Khan, A et al. Degenerative suspensory ligament desmitis som en systemisk lidelse karakteriseret ved proteoglykanophobning. BMC Veterinary Research 2006; 2:12.
Halper J.; Khan A og Mueller P. O. E. Degenerative suspensory ligament desmitis-a new
reality. Pakistan Veterinary Journal, 2011; 31: 1-8.
Mero, J. L.; Pool, R. R. R. 20 tilfælde af degenerativ desmitis af suspensionsbånd hos peruvianske Paso-heste. AAEP Proceedings, 2002; 48
Mero, J. L.; Scarlett, J. M. Diagnostic criteria for degenerative suspensory ligament desmitis in Peruvian Paso horses. J Equine Veterinary Science, 2005; 25: 224-228.
Pryor, P.B.; Pool, R.R.; Wheat, J.D. Failure of the suspensory apparatus in Peruvian Paso horses. 1981 Upubliceret artikel.
Strong, D. I. Anvendelse af en helgenomscanning til at finde en genetisk markør for degenerativ suspensionsbåndsdesmitis hos den peruvianske Paso-hest. Masterafhandling fra University of Kentucky. 2005. http://uknowledge.uky.edu/gradschool_theses/419